Skoletrivsel
Skolens opgave er at skabe vilkår for et læringsmiljø, hvor alle elever får tilpas faglige, sociale og
personlige udfordringer.
For at opfylde denne opgave er det en forudsætning, at eleverne er i et trygt skolemiljø.
Håndtering og forebyggelse af mobning er en samarbejdssag mellem elever, forældre og skolens
personale, alle parter er forpligtet på dette arbejde.
Skoletrivsel er et begreb for den enkelte elevs psykiske, fysiske og sociale forhold knyttet til den
del af livet, der leves i skolen.
Den positive trivsel forstås som
- Elevens oplevelse af psykisk og fysisk velvære i skolen.
- Elevens mulighed for at få adgang til at virke i skolens aktiviteter.
- Elevens oplevelser af at være socialt vellidt i skolen.
(Kilde Helle Rabøl)
Handleplan
Definition af mobning
Den norske specialist på området, professor i psykolog Dan Olweus, definerer mobning på
følgende måde: ` En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over
en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer´.
Negative handlinger kan f.eks. være:
Direkte fysisk vold f.eks. skub, slag, spark etc.
Handlinger ledsaget af trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting
Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem isolering og udelukkelse fra
gruppen.
Forskel på mobning, konflikter og drillerier
Der er en gradvis overgang fra drilleri og konflikter til egentlig mobning, og det viser sig i praksis,
at mobning ofte kan starte som grovere drillerier.
Drilleri
Almindeligt drilleri er ofte af spontan karakter og kærligt ment. Drilleri er ifølge Nudansk
Ordbog: ` bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, at det er sjovt´.
Men det er ikke sikkert, at dén, drilleriet går ud over, synes, det er sjovt. For nogle børn betyder
drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.
Konflikter
Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige, og blandt børn udvikler konflikter sig tit
fra verbale til korporlige handlinger. Det er vigtigt at understrege, at der ifølge Olweus ikke er
tale om mobning, når to fysisk eller psykisk lige stærke personer er involveret i en konflikt
eller er eller er oppe at slås. Mobning derimod er et overgreb, hvor der er tale om asymmetri i
magtforholdet mellem de involverede, og hvor overgrebet foregår over længere tid.
Nye studier af mobning viser, at den mest betydningsfulde faktor for, om der opstår mobning eller
ej, handler om klassekulturen.
Der findes en overset offergruppe i mobbende skoleklasser, hvilket er den gruppe, som er bange
for at blive mobbet, og derfor holder sig tilbage og disciplinerer sig i ikke at være ”anderledes”.
Derfor er det vigtigt at se på klassekulturen.
Kilde: Helle Rabøl
Hvad gør skolen, for at forebygge mobning?
På Vester Mariendal skole arbejdes der med at forebygge alle former for mobning både i det
daglige arbejde og i særlige forløb på alle årgange. Arbejdet involverer alle parter – elever,
forældre og lærere – og har varierende form og indhold målrettet forskellige fokuspunkter og
årgange.
Der kan læses mere om forebyggende aktiviteter i skemaet nederst i handleplanen.
Hvad gør skolen, for at forebygge digital mobning:
1) Trivselslærer og it-vejleder besøger 2.-3., 4., 6. og 8. klasse med forløbet “Dit liv på nettet.”
Et forløb med fokus på god opførsel, beskyttelse og faldgruber på nettet og sociale medier.
2) Trivselslærer og it-vejleder er med på forældremøder/Den gode klasse på ovennævnte
årgange. Her arbejdes med forældrerolle i forhold til sociale medier og god digital
opførsel..
3) På 3., 5. og 7. årgang bruges forløbet “Sociale medier” fra Destination trivsel . Dette gøres
evt. med assistance fra trivselslærer og/eller it-vejleder.
4) Der laves aftaler om god digital opførsel i klasserne/årgangene.
5) God digital opførsel tematiseres i “Klassens time” på de enkelte årgange - gerne på tværs af
klasser
Der arbejde f.eks. med
- Hvad er digital mobning?
- Grænser på nettet og sociale medier? Eks. billeder,, sprog, clickbait, likes m.m.
- Hvad gør man, hvis man opdager, at andre bliver mobbet digitalt?
- Hvordan adskiller digital mobning sig fra andre former for mobning?
- Digital ensomhed
- Hvornår og hvorfor skal man involvere voksne?
- Hvordan man må skrive til hinanden på sociale medier og i beskeder.
- Hvordan man kan sige fra, hvis man ser, at andre bliver mobbet.
- Hvordan man kan sige undskyld.
- At man altid kan henvende sig til en voksen, hvis man bliver mobbet.
Hvad gør skolen, hvis der opstår mobning/digital mobning
1) Skab et overblik mellem ledelse og team over situationen. De implicerede børns forældre
kaldes til møde på skolen, hvor der udarbejdes en handleplan.
2) Undersøg konteksten og se på klassekulturen og vurder om PLC skal inddrages.
3) Beslut jer for mulige tiltag, der rettes mod klassens kultur/miljø.
4) Der tages beslutninger om, hvad der kan gøres for de synlige aktører i processen.
5) Alle parter er forpligtet på at samarbejde.
Spørgsmål omkring klassekulturen, der skal undersøges:
1) Hvordan er klassen kommet fra start?
2) Hvordan har klassen klaret øvrige overgange: fra indskoling til mellemtrin. Fra mellemtrin
til udskoling? Teenagertid? Hvad er klassen optaget af i øjeblikket?
3) Lærerskift og elev-flow
4) Hvordan er samarbejdet mellem forældrene?
5) Hvordan er samarbejde mellem lærerteam og forældregruppen?
6) Hvordan har relationen mellem lærerteam og elevgruppe udviklet sig?
7) Er der ensomhed, kedsomhed, angst, skolelede til stede?
8) Er der rygter, historier og vaner der ”smitter” af på klassen?
Til elever
Undersøgelser har vist, at børn/elever kan stoppe mobning, når de står sammen.
Du kan vælge at være en indgriber og gribe ind over for mobning. Der støtter man og inkludere
andre i fællesskabet; F.eks.:
- Sig til jeres forældre, eller en voksen på skolen, hvis I bliver mobbet eller oplever, at andre bliver mobbet. Der er altid nogen, der er klar til at hjælpe. Det er vigtigt, det kommer frem.
- Hvis du lægger mærke til nogle, der sidder alene eller går for sig selv, så sig ”Hej” til vedkommende eller tilbyd vedkommende at være sammen med jer.
- Støt/opmuntr altid en klassekammerat til at tage kontakt til en voksen omkring et problem.
- Spørg personen om han eller hun vil følges hjem, til idrætshallen eller biblioteket.
- Gå hen til en ny elev i klassen og sig ”Hej” og inviter evt. ham eller hende med hjem.
- Send opmuntrende eller støttende sms’er til dem, der bliver mobbet eller har det svært.
- Sig fra over for dem, der mobber; f.eks.; ”Du skal ikke regne med mig, Nej jeg nægter at hjælpe dig med at være led over for nogen. Hvordan vil du ha´ det hvis det var dig selv?
- Slå jer sammen. Prøv at være der for dem, der bliver mobbet eller har det svært. Lær dem bedre at kende og prøv at blive ven med dem. Besøg hinanden eller skriv sammen.
- Gør noget ved det. Lav plakater og opfordr til at stoppe mobning. Lav legepatruljer.
- Lav aftaler i klassen/på hele skolen med lærerene/pædagogerne, hvad I gør for at forebygge mobning.
Vi har brug for indgribere
Det første skridt på vejen til at blive indgriber er at indse, at mobning er forkert, og du gerne vil gøre noget for at stoppe det.
Der er nogle særlige evner, som alle Indgribere har til fælles:
- Indgribere tænker på andre – de går op i, hvad andre har brug for og lyst til.
- Indgribere har empati – de tænker på andres følelser og sætter sig i andres sted.
- Indgribere er hjælpsomme – de vil gerne hjælpe andre og gøre en forskel.
- Indgribere tør tage chancer – de løber gerne en risiko for at hjælpe andre.
Jo flere Indgribere der er på en skole, desto stærkere står de over for mobningen. Jeres mål som Indgriben er at gribe ind over for mobningen og sørge for, at de elever, der bliver mobbet, ved, at I er der for at hjælpe dem.
Hvorfor gribe ind?
- Hvem som helst kan blive mobbet.
- Mobning gør ondt på alle – også dem der ser på.
Sådan kan du være med til at forebygge digital mobning
1) Tænk over hvilke fælleskaber/grupper du er med i – meld dig ud, hvis de bliver brugt til at tale grimt om eller genere andre.
2) Hjælp hinanden med at have et godt sprog og en god opførsel på nettet – det er ikke altid alle, der er gode til at huske det selv.
3) Hjælp hinanden med at overholde aftalerne om god digital opførsel.
4) Husk at invitere andre – man kan også være ensom på nettet.
5) Tænk over, hvad du klikker på eller liker – man kan også støtte mobning uden selv at skrive eller poste.
6) Giv likes eller anden positiv feedback til positive ting.
7) Kontakt en voksen, hvis du oplever, at andre mobber eller bliver mobbet på nettet – også hvis du er i tvivl.
8) Husk at det er en anden levende person, der bliver mobbet – han/hun fortjener aldrig at blive mobbet.
Sådan kan du være med til at stoppe digital mobning
Det kan godt lade sig gøre at stoppe online-mobning. Hvis klassen sammen med lærere og
forældre gør noget for at få bedre sammenhold, kan mobningen forsvinde.
Her er nogle gode råd om, hvad du kan gøre for at stoppe mobning:
1) Kontakt den, der bliver mobbet. Når man er uden for fællesskabet, har man brug for nogen, der vil tale med én.
Så tal eller send en sød besked til en, der bliver holdt udenfor –så viser du, at personen ikke står alene.
2) Fortæl om mobningen til lærere og forældre. Bliv ved med at sige til dem, at de skal hjælpe med at ændre situationen.
3) Vær modig og sig fra, hvis du oplever eller hører noget, der ikke er ok.
4) Fortæl det til nogen, du stoler på, hvis du bliver mobbet. Også selv om det kan gøre ondt at snakke om.
5) Tæl til ti, før du sender et billede videre – tænk lige på, om det kan det være sårende for nogen!
6) Husk at beskeder kan opfattes meget anderledes, end de er tænkt. Få hjælp ved at ringe til eller chatte med Børnetelefonen.
Til den der bliver mobbet digitalt: husk at…
- Der er ikke noget i vejen med dig!
Mobning sker, fordi der er dårligt miljø i din klasse, og fordi den der mobber har et problem. Ikke fordi der er noget galt med dig.
- Fortæl det!
Det er vigtigt at fortælle det til nogen, hvis du bliver mobbet. Få hjælp fra din mor, far, lærer eller en anden person, du stoler på.
- Lad være med at svare
Hvis du lader være med at svare på en ond besked, gør du det bedste. Et vredt svar er lige, hvad mobbere gerne vil have.
- Gem mobbebeskeder
Det kan være vigtigt at gemme beskeder som beviser. Hvis du har beskederne, er det også nemmere at forklare situationen, når du fortæller det til en voksen.
Til Forældre
Forældrenes rolle i at fremme trivsel og stoppe og forebygge mobning.
Som forælder kan du spille en væsentlig rolle - både hvad angår at forebygge og stoppe mobning.
Vær en rollemodel for dit barn. Tænk over, hvordan du selv omtaler de andre børn, deres forældre og klassens lærere (skolen). Det smitter.
Klassens forældreråd kan også gøre mange forebyggende tiltag. Forældrerådet vil typisk være tovholder på det trivselsarbejde, der ikke foregår i skoletiden.
På Vester Mariendal skole arbejder vi med Den gode klasse, hvor vi forventer at alle forældre deltager for at arbejde med klassens trivsel. Trivsel er alles ansvar.
Sådan er du som forældre med til at stoppe mobning og fremme trivsel.
- Tal med dit barn om, hvad der foregår. Lyt til barnets oplevelser
- Kontakt den primære lærer og fortæl om din bekymring
- Tal med læreren om, hvordan klassen kan få hjælp. Spørg ind til, hvad skolen kan tilbyde af særlig ekspertise som eksempelvis en trivselslærer/pædagog, SSP-medarbejder eller sundhedsplejerske
- Informér klassens forældreråd og tag initiativ til et ekstraordinært forældremøde, hvor problemet tages op i samarbejde med skolen. Sæt fokus på, hvordan I kommer mobningen til livs hen over de følgende måneder
- Gør det tydeligt, hvad der er skolens ansvar, og hvad I kan gøre som forældregruppe og hver især. Tal dagligt med dit barn om, hvordan det går, og vær i tæt dialog med de andre forældre og klasselæreren.
Sådan er du som forældre med til at forebygge mobning og fremme trivsel
Mobning er lettere at forebygge end at stoppe. Som forælder spiller du en vigtig rolle i at forebygge mobning i dit barns klasse. Her får du 5 gode råd til, hvordan du gør:
- Tal pænt om de andre børn, forældre og lærere i dit barns påhør
- Lær alle navne på børnene i dit barns klasse. Brug et klassebillede og tal med dit barn om, hvem de andre børn er. Hjælp dit barn med at finde positive egenskaber ved de andre børn
- Prioritér at deltage i klassearrangementer og ”Den gode klasse.” Vær god til at opsøge forældre, du ellers ikke plejer at tale med. Vær nysgerrig og anerkendende over for andre forældres holdninger.
- Støt dit barn i at lege med/være sammen med forskellige klassekammerater. Det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at få legeaftaler med dem, dit barnet ikke ’plejer’ at lege med
- Spørg ind til, hvad der er sket, hvis dit barn er ked af det. Anerkend dit barns følelser, men hjælp også ham eller hende med at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde.
Hvad kan forældre gøre for at hjælpe børnene til gode digitale vaner.
Mobiltelefoner, internet og sociale medier er kommet for at blive. Det betyder, at fællesskabet på Facebook, i online spil og på andre sociale medier, er blevet mindst lige så vigtigt for børn og unge som fællesskabet i idrætshallen.
Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde, at børn tidligt lærer om god stil på sms og nettet, så barnet kan trives og færdes trygt i den digitale verden.
Selvom dit barn måske ved mere om de nye medier, er det dig som forælder, der har erfaring og overblik over, hvordan man omgås andre. Orienter dig, vis interesse, vær nysgerrig og lær sammen med dit barn.
Vis interesse og involvér dig i dit barns digitale liv på sms og internettet.
Stil spørgsmål til, hvor dit barn færdes på nettet. Tal eksempelvis om, hvor hurtigt eller langsomt man skal svare på en sms, hvem man skriver sammen med, og hvad der er OK at chatte om.
Tal åbent om mobilens og internettets positive og negative sider.
Internettet giver adgang til en verden af viden og masser af sjov og leg. Men man kan som barn også støde på billeder, film eller beskeder, der er svære at forholde sig til. Lav en aftale om, at dit barn altid kan komme til dig, hvis han eller hun oplever noget ubehageligt.
Det er let at misforstå hinanden, når man sender beskeder.
Tal derfor med dit barn om, at man kun skal skrive ting, man også ville sige ansigt til ansigt.
Og at det kan være en god idé at bruge smileys og emojis for at vise, at en besked er venlig ment – dog skal man være opmærksom på at smileys ikke altid fortolkes ens.
Nettet efterlader spor
Gør barnet opmærksom på, at digitale spor, i form af eksempelvis billeder eller tekst, kan blive liggende på nettet – også selv om man ikke bryder sig om det.
Vær opmærksom på at dele billeder.
Lav aftaler om, at barnet aldrig må sende billeder af sig selv til fremmede personer. Og at man altid skal spørge, før man lægger billeder på nettet af andre. Gør det også klart, at barnet ikke må mødes med personer, han eller hun har mødt på nettet, uden at fortælle dig om det først. (Kilde: Børns vilkår).
Til Elevrådet
Elevrådet kan være med til at udbrede kendskabet til skolens strategi for at skabe trivsel, så alle eleverne ved, hvad de skal gøre, hvis nogen bliver mobbet.
Sæt i elevrådet fokus på elevernes trivsel og inkluderende fællesskaber for alle –sammen med lærerne, pædagogerne og ledelsen.
Det er vigtigt, at man i elevrådet sørger for, at alle elever på skolen ved, at mobning kun kan forebygges og bekæmpes, hvis alle i fællesskabet trives og siger fra over for mobning.
Man kan i elevrådet arbejde med at styrke en tryg fællesskabskultur på hele skolen og i de enkelte klasser, og sætte fokus på, at eleverne siger fra online og offline til mobning – også hvis det er andre end en selv, der bliver mobbet.
Vær i elevrådet med til at opfordre eleverne til at involvere de voksne, når der er problemer med mobning og ensomhed.
Hvad gør Vester Mariendal skole for at fremme trivsel og forebygge mobning?
Klassens tid
Kan bruges til trivselsfremmende aktiviteter. Eleverne får mulighed for at bringe emner op i klassen som fylder her og nu.
Ansvar: Kontaktlæreren.
Frekvens: Mindst en gang om måneden eller efter behov.
Klassetrivsel
Det er kontaktlærerens og pædagogens opgave at have overblik over klassens og den enkelte elevs trivsel i klassen. Det er dog alles ansvar at
eleverne trives og eventuelle konflikter håndteres af relevante lærere.
Ansvar: Kontaktlæreren, teamet og pædagogen.
Trivselsopgaver
Trivselspersoner, PLC kan inddrages forebyggende eller i konkrete situationer.
Ansvar: Kontaktlæreren/teamet
Frekvens: Efter behov.
Venskabsklasser
Hver klasse på VM skole har envenskabsklasse. De laver aktiviteter sammen i løbet af året. Dage afsættes i skolens kalender.
Ansvar: Dus/Grundskoleleder og PLC
Trivselsdage
2 dage om året, hvor klasserne i samarbejde med venskabsklasserne sætter fokus på trivsel og evt. fælles trivselsprojekter for skolen.
Frekvens: 2 dage om året.
Sociale fokuspunkter
Teamet beskriver i deres Teamkontrakt, hvorledes man vil arbejde med trivsel det kommende år. Dette kan tages med på første forældremøde. Denne beskrivelse er dynamisk.
Ansvar: Teamet
Frekvens: Hvert år.
Læringssamtaler
Kontaktlæreren og pædagogen har fokus på trivsel i samtalerne.
Ansvar: Teamet
Frekvens: Løbende.
Undervisning om trivsel
Der skal med jævne mellemrum planlægges med at læse særlige bøger, se film, teaterstykker m.m. som omhandler emnet. Evt. kan der komme undervisere udefra til forløb.
Ansvar: Teamet
Frekvens: Hvert år
Fællesskabende aktiviteter – Fælles mål for Dus
I Dussen bliver der lavet aktiviteter, der understøtter fællesskab og trivsel.
Ansvar: Pædagogerne
Frekvens: Løbende.
Trivselskonferencer
Eleverne udfylder hvert år en trivselsmåling, som der følges op på med en trivselskonference, hvor der med eleverne laves nye mål i.f.t. skabe bedre trivsel for alle. I specialklaserne er der en klassekonference, hvor der både tales faglighed og trivsel.
Ansvar: Dus-Grundskoleleder og PLC
Frekvens: En gang om året
God morgen
Generelt vil alle undervisere i Grundskolen være i klasserne kl. 7.50, så der bliver skabt en hyggelig og rolig start på dagen.
Ansvar: Alle lærere
Frekvens: Hver dag
Frikvarter
Trivselspædagogen kan ifølge aftaler med PLC være en ekstra støtte i.f.t. bestemt børn i en periode.
Ansvar: PLC
Frekvens: Efter behov
Legevenner
Hvis en elev fra en klasse har det svært i fællesskabet, kan der i perioder laves legepar i frikvarterene. Alle skal være en del af fællesskabet på Vester Mariendal Skole.
Ansvar: Teamet
Frekvens: Efter behov
Legepatrulje
Eleverne fra 6. årg. planlægger aktiviteter og lege for de mindre børn i frikvarterene.
Ansvar: En lærer-ansvarlig
Frekvens: Planlagte perioder
Fri for mobberi
På 0. årg. arbejder de med konceptet Fri for Mobberi
Ansvar: Teamet på 0. årg.
Frekvens: Løbende hele året.
Gode overgange
Der tilstræbes, at der gives informationer fx mellem Dus og skole omkring det enkelte barn. Derudover har vi fokus på ”Den gode overgang” mellem Børnehave og Skole samt overgangen fra Kærby til Vester Mariendal Skole.
Ansvar: Teams/Viceskoleleder/Dus-Grundskoleleder.
Frekvens: Før skolestart
Digital mobning
For at forebygge den mere skjulte mobning over net og mobil, laves der i 2.,3.,4.,6, og 8. klasse et foredrag om emnet. Dette skal ende i konkrete aftaler på klassen/årgangen. Derudover skal alle elever kende de aftaler, der laves omkring, hvad man gør, hvis der opstår digital mobning, hvordan får man det sagt til nogle voksne og hvordan støtter man hinanden.
Ansvar: Trivselslærer/PLC
Trivselsforum
Hvis skolen oplever at elever ikke trives, indkaldes der til Trivselsforum sammen med forældrene, hvor der er eksterne samarbejdspartnere
tilstede.
Ansvar. PLC og team
Frekvens: Efter behov
Klasseforældreråd
På Vester Mariendal skole arbejder vi på at få velfungerende klasseforældreråd, der er indstillet på at støtte op om skolens opgave og et godt
klassemiljø. Dette ved vi giver en afsmittende effekt på elevernes trivsel.
Ansvar: Team/kontaktlærer
Frekvens: Løbende.
Den gode klasse
Vi arbejder med Den Gode Klasse for at skabe tryghed og kendskab til hinanden i forældregruppen. Vi mener, det har stor betydning for
inkluderende læringsfællesskaber, og det enkelte barns trivsel og læring samt opfattelse af skolen.
Ansvar: Dus/Grundskoleleder, PLC og teams.
Frekvens: 1-2 gange om året.
Inklusionsteam
Hvis der opstår udfordringer, som vi som skole behøver sparring til fx i forbindelse med fællesskabet i en klasse, kan et udefrakommende
inklusionsteam tilkaldes for at observere og sparre med teamet omkring klassen/årgangen. Dette i samarbejde med egen inklusionsvejleder.
Ansvar: Team og afdelingsleder
Frekvens: Efter behov.
Morgensang
På 0.-3. årg. begynder hver dag med fælles morgensang, for at styrke fællesskabet.
Ansvar. Musiklærere
Frekvens: Hver dag
Modtagelse af nye elever
På 4-6. årg. får nye elever en mini-bog om klassens elever og den nye elev bliver tildelt en eller to mentorer.
Ansvar: Teams
Frekvens: Hver dag