Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Info om DUS 1

Velkommen til Vester Mariendal DUS 

Dussen er en skolefritidsordning som består af to afdelinger: DUS 1 og DUS 2.

Stjernevej 1-5
9200 Aalborg SV
Tlf: 93 52 06 23

DUS-afdelingsleder Paw B. Svendsen tlf. 93 52 06 31 

Takst for DUS hvor tilmelding og afmelding foregår

DUS 1 har elever fra 0. kl - 3. kl. og er placeret som en integreret del af indskolingsområdet. DUS 1 rummer pr. august 2021 ca. 115 børn og 10 pædagoger. 

Åbningstider

- Morgen-DUS for 0.-3. kl. fra kl. 6.30-8.00.

- Når skoledagen slutter har dussen åbent indtil kl. 17.

Åbningstider på skolefrie dage i skoleåret 21-22

Dussen er åben fra 6.30 - 17.00. Der anmodes inden perioderne om til- og framelding samt mødetider for børnene via Komme/gå modul på Aula. 

- Efterårsferie uge 42

- Onsdag og torsdag d. 22-23/12-2021.

- Vinterferie uge 8.

- Før påske mandag, tirsdag og onsdag d. 11-13/4-2022.

- Dagen efter Kr. Himmelfartsdag, fredag d. 27/5- 2022.

Ugeplan
Der findes en synlig ugeplan i køkken-alrummet, hvor både børn og forældre kan få et overblik over ugens aktiviteter. Ugeplanen sendes ligeledes ud på Aula. Ugeplanen indeholder de planlagte aktiviteter som er i løbet af ugen. Nogle aktiviteter kræver tilmelding. 

Indendørs faciliteter
Vores indendørs faciliteter rummer hal, aktivitets- og puderum, kreativt værksted, bordtennisrum, køkken-alrum med spil og mindre rum til fri leg. 

Udendørsfaciliteter
Legepladsen rummer et udeområde med en snart nyrenoveret legeplads, som indeholder klatrestativ, gynger, stor forhindringsbane m.m. Af udendørs faciliteter kan også nævnes vores nærliggende naturskønne område Østerådalen, samt Mulighedernes Park, Mølleparken og nærliggende legepladser. 

Ture ud af huset
I løbet af året tager vi på ture ud af huset, hvor vi blandt andet tager i svømmehallen, til minigolf, i Zoo og andre aktiviteter i Aalborg. Disse ture kræver oftest tilmelding, og det vil blive meldt ud på Aula i ugeplanen.

Elektroniske udstyr
Børnene kan medbringe tablets og mobiltelefoner i morgen-DUS og på særlige spilledage, som findes i ugeplanen. Her har vi også spillekonsoller til rådighed.

Mad
Børnene kan selv medbringe eftermiddagsmad, og indimellem laver vi snacks eller bager med børnene. Vi vil gerne vide, hvis jeres barn har allergier, som vi skal tage hensyn til.

Gå-hjem-aftaler
I Aula er det muligt at lave faste eller enkelte aftaler om hjemsendelse af børnene. Hver dag er der en pædagog, “krydseren”, som står for at sende de børn hjem, der har en aftale. Det kan være i forbindelse med fritidsaktiviteter, eller hvis barnet selv skal gå hjem. Vi sender som udgangspunkt ikke børn op på p-pladsen. Vi ser gerne, at aftaler i Aula kommer ind inden middag, da det kan tage tid før Aula opdaterer. For at minimere antallet af opkald, opfordre vi til at benytte Aulas komme-gå-modul. 

Tjek ind og ud
Inden børnene kommer i DUS om eftermiddagen, står pædagogerne for at tjekke børnene ind i Aula. Det er forældrene som skal tjekke deres barn ud.

Forsikring
I tilfælde af ulykker (tandskader, ødelagte ting og tøj mv.) er det forældrenes ulykkes- og ansvarsforsikring der dækker. Som forældre kan I blive gjort erstatningspligtige, hvis jeres børn forsætligt påfører materiel skade

Garderoben
Børnene skal benytte garderoberne som indgang, således alt overtøj og fodtøj  bliver der. Vi opfordrer børnene til at benytte indesko. Der er plads til skiftetøj, samt ekstra sko, støvler, overtrækstøj mm.

Årgangspædagog
Hver årgang har tilknyttet en fast pædagog, som indgår i årgangsteamet. Årgangsteamet har et fælles ansvar for trivslen i klasserne såvel i skole som i DUS. Pædagogen deltager i alt skole-hjemsamarbejde. Skulle I få brug for en længere snak, er I naturligvis altid velkomne til at aftale en tid med os. Teamet planlægger og organiserer samarbejdet bedst muligt i forhold til netop deres børnegruppe.

Kommunikation
Al skriftlig kommunikation foregår over Aula. Vi ønsker en løbende kontakt med jer forældre og der er ofte plads til en snak i hente-situationen. Ønsker I en mere dybdegående og længere snak, opfordrer vi til en aftale på forhånd.

3.klasse
Særligt for 3. klasserne arrangerer vi i løbet af året aftenarrangementer, hvor børnene inviteres til spisning, fri leg og aktiviteter i dussen. 

Hvad I kan forvente af DUS 1?

- Vi danner rammer for dialog og et åbent samarbejde mellem DUS og hjemmet. 

- Vi skaber sammenhæng i børnenes hverdag. 

- Vi informerer via AULA om ugens aktiviteter.

- Vi skaber et alsidigt tilbud til børnenes fritid baseret på leg, læring og kreativitet.

Fælles mål for DUS 1:
Hver måned har pædagogerne fastlagt et tema fra Aalborg Kommunes Fælles mål for DUS, som aktiviteterne i ugeplanerne tager udgangspunkt i. Én uge i måneden er der særligt fokus på et bestemt emne inden for temaet.

De 6 temaer vi arbejder med i dagligdagen er:

- Alsidig og personlig udvikling

- Sproglig udvikling

- Social udvikling

- Naturen og udeliv

- Sundhed, krop og bevægelse

- Kulturelle udtryksformer og værdier.